“Gud velsigne Afrika” lyder første linje af den sydafrikanske nationalmelodi. Passende, når man betragter situationen i landet i dag. 15 år efter afskaffelsen af den nationalistiske regerings apartheidpolitik og afholdelsen af det første demokratiske valg i republikkens historie, kalder landet stadig på hjælp. Sydafrika kan prale af at være det rigeste land i Afrika syd for Sahara, men graver man en smule ned under overfladen, er der på alle fronter lang vej endnu.
Jagger, volontør 2010
Om projekterne
Hvert år søger mange unge at blive volontører i Sydafrika – grundet landets unikke historie, fantastiske natur, store mangfoldighed og rige kulturliv. Og fordi der er brug for unge ildsjæle. Løgumkloster Højskole støtter tre projekter i landet; projekter for udsatte gadebørn og for hospitalsindlagte børn.
Undervisning af gadebørn
Sydafrika har mange gadebørn og hjemløse. Der er meget vold i familierne som følge af mange års undertrykkelse og frustration over at samfundet endnu ikke har ændret sig tilstrækkeligt siden apartheidstyret.
På skolen Learn to Live Project hjælper volontørerne de mest udsatte børn, giver dem mulighed for at få en uddannelse og med tiden komme væk fra gaden. Eleverne betaler ikke for undervisningen og de kan få et måltid mad på skolen. Volontørerne hjælper en fastansat lærer med at få undervisningen til at fungere. Der undervises i matematik, engelsk og historie samt værkstedsfag.
Projektet bygger på en grundholdning om at udvikling er muligt, og at gadebørnene trods de barske vilkår har håb for en bedre fremtid.
Projektet rummer et kontinuum af aktiviteter; logi for børnene undervisning, konfliktløsning, omsorg og kost. Som volontør vil du især få mulighed for at undervise gadebørnene i bl.a. engelskkundskab.
Volontørblogs
- Jakob Lynge
- Jagger, volontør i Sydafrika på Sommerset 2010
- Christiane, Volontør i Sydafrika på Learn to Live 2010
Omsorg for hospitalsindlagte børn
På Sommerset Hospital, et offentligt hospital i den fattigste del af Cape Town, er der principielt åben adgang for alle. Her hjælper volontørerne til på en børneafdeling. Børn i alderen 0-6 år skal have omsorg og aktiveres så de lærer at klare hverdagen selv og igen får mod på livet.
Somerset Hospital`s originale bygning blev opført i 1818 og var dermed det første offentlige hospital i Sydafrikas historie. Det havde til formål at tilbyde behandling til de underprivilegerede befolkningsgrupper i Cape Town og omegn. I dag har hospitalet plads til 250-300 patienter fordelt på 11 afdelinger.
“Yo Kid, why did you come to Cape Town My mom drinks beer and she pushes me around Fair enough why the street? What directive I made a lot of money never miss out of the accent How old are you kid if you don’t mind I ask you Eight years on the street and I’m only thirteen You’re so small are you scared of the street? I’m not scared of anything – of anyone I meet How do you survive in the game?“
Raptekst fra et af gadebørnene fra Learn to Live, citeret af Kirstine, volontør 2008
Om byen
Cape Town er den andenstørste by i Sydafrika. Det er her retsbygninger og regeringen hører hjemme. Byen er et af Sydafrikas mest kendte turistområder med Table Mountain som kendetegn og Robben Island, hvor apartheidmodstanderen Nelson Mandela sad fængslet i 38 år.
Cape Town har en sørgelig historie med apartheid/raceadskillelse siden hollænderne kom i 1652 og indtil valget af Nelson Mandela som præsident i 1994. Der er stadig levn i kulturen fra denne tid og opfattelsen mellem sorte og hvide afrikanere er endnu præget af mange års adskillelse.
Der er i dag ca. 3,5 million indbyggere i byen – heraf mange i de såkaldte Townships: fattige, midlertidige bosættelser i blik.
Vores kontaktperson
Tony Sickle, Løgumkloster Højskoles samarbejdspartner gennem mange år vil være volontørernes kontaktperson under opholdet i Sydafrika. Tony vil modtage jer i lufthavnen, vise jer rundt i byen samt hjælpe med at finde en passende bolig.





