Cultural Encounter

På højskolen deltager vi dagligt i kulturmøder: Når pigen fra stenbroen møder bondesønnen fra Vestjylland. Når den ældre højskolelærer møder den unge elev. Når kineseren møder danskeren. Og når vi læser avisen, tænder TVet, tjekker YouTube. Men hvad er kulturmødet? Hvordan rykker det vores grænser? Hvordan åbner vi for de muligheder der ligger i mødet? På faget vil vi ud fra kultursociologiske, psykologiske og politologiske teorier forholde os til det kulturmøde vi er midt i. Det er interessen for verden omkring dig, vi skærper i faget Kulturmødestudier. Vidensdeling er centralt for dette fag. Gennem det at tilbringe flere måneder sammen med unge fra hele verden lærer du om kulturmødet på din egen krop. Vi udfordrer dine fordomme og skærper dine holdninger til såvel din egen som andre kulturer. Du lærer at se kritisk på den globale udvikling, at analysere og vurdere den, og vigtigst; at handle i den!