Sorg og livsfortælling
Om at integrere sorg og tab i sin livsfortælling
Hvor finder vi livsmod, når vi mister et menneske, vi holder af? Og hvordan lykkes vi med at integrere sorg og tab i vores livshistorie? Tabet melder sig flere gange i et menneskes liv. Og den sorg vi rammes af er en reaktion på tabet. Kurset henvender sig til alle, der vil arbejde med deres eget tab og sorg, men samtidigt også til professionelle der arbejder med sorg, det kan være i Kræftesn Bekæmpelse, på hospice eller på hospitalet. Det kan være som frivillig hjælper eller på lønningslisten. Målet er som menneske at få styrke til at leve i spændingsfeltet mellem sorg og glæde. Programmet rummer oplæg om sorgen, walk and talk, ekskursion, vandreture og pilates. Og 3 formiddage mødes vi i mindre grupper og taler om personlige erfaringer med sorg. Grupperne ledes af hospicepræst Lone Klok, psykolog Inge Vesterdal og forstander Vita Andreasen