Septembers himmel er så blå
På dette højskolekursus, som henvender til alle ældre mennesker, vil vi sammen glæde os over naturens skønhed og livets gave. Kom og oplev fugletrækket over Rudbøl dige, Møgeltønders fine gade og nyrestaurerede slotslade, Christiansfelds helt særlige stemning og ikke mindst Ribes betagende bymiljø samt fine kunstmuseum. I ord, billeder og sang vil vi fejre, at vi er til, og på vore ture ud vil vi glæde os over sensommerens landskaber. Vi har sammensat et program til fælles oplysning og oplivning, med foredragsholdere, som alle har noget på hjerte. Kom og vær med til at forlænge sommerens lyse timer.
Kurset er arrangeret i samarbejde med Landbrugets Seniorklubber men er åbent for alle.