17. jul. - 23. jul., 2011 | Afholdt
Pris: 4.400,00 kr.

Undervisere

  • Professor, dr. phil. Brian Patrick McGuire, Institut for historie og samfundsforhold, Roskilde Universitetscenter
  • Anja Kjølby

Mød bl.a.

Universitetslektor Johnny Jakobsen

Ture til

Middelalderkirker i Odense: Sankt Knuds Kirke, Bellinge Kirke og Dalum Kirke

Middelalderkursus

Hellige konger og hvideslægten: Det danske rige i krise og blomstring 1086-1200

Løgumkloster Højskole byder endnu en gang velkommen til en uge i middelalderens tegn, hvor studiekreds, foredrag og en ekskursion til Odense vil følge de to kongelige skikkelser der var med til at skabe middelalderens Danmark: Knud Konge, dræbt i Albani kirke i Odense i 1086, og Knud Hertug, dræbt ved Ringsted i 1131. Knud Konges udøvelse af kongemagten skabte vrede hos bønderne, mens Knud Hertugs politiske og militære succes førte til hans mord. Begge mænd blev erklæret helgener, men Knud Hertugs helgenkåring kom først efter en opslidende borgerkrig. Sejren gik til Knud Hertugs søn, Valdemar, og den Hvideslægt som støttede ham.

Bemærk at deltagelse i kurset og i studiekredsen ikke kræver forudgående viden eller særlige forudsætninger; blot interesse for emnet.