23. maj - 29. maj, 2011 | Afholdt
Pris: 3.850,00 kr.

Undervisere

Livet er en morgengave

Sommerhøjskole i Sønderjylland med kirker og klostre, kunst og natur

I foredrag og levende samtale vil vi på denne højskoleuge søge livsoplysning. Vi vil både beskæftige os med kristendommens komme til Danmark og med kristendommens fortællinger. Og vi vil gennem et møde med kunst, litteratur, musik og fællessang belyse menneskelivet fra mange vinkler. Vi vil nyde de lange sommerdage – og begive os ud på 2 ture for at udforske egnen. En tur går til Vejle og Fredericia med besøg i to spændende kirker med ny udsmykning. Og en heldagstur går til Hedeby med vikingemuseum og historien om nordens apostel Ansgar – og til Slesvig med Domkirken med det store alter samt et lille besøg i Flensborg. Velkommen til en uge med gode foredrag, filmaften og masser af glade sange. Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Ikast Sogn, men er åbent for alle interesserede.