27. nov. - 3. dec., 2011 | Afholdt
Pris: 3.600,00 kr.

Undervisere

  • Forfatter, freelancepræst og åndelig vejleder Jette Dahl
  • Vita Andreasen

Længsel efter enkelhed

Spiritualitet som vej til fordybelse og glæde

Dette kursus er inspireret af det nybrud, der foregår i folkekirken lige nu bl.a. med pilgrimsvandringer og retræter. Indgangen til at leve mere enkelt og helt, indebærer en bevidstgørelse i selvindsigt og i gudserkendelse.
I fokus vil være følgende temaer: langsomhed, længsel, bekymringsløshed, trosbiografi, overgivelse og ”det hellige”.

Ugen vil rumme en vekselvirkning mellem foredragsrefleksioner, oplæg til drøftelse og samtale, indføring i spiritualitet og meditation i en kristen sammenhæng og tid i stilhed. Kurset henvender sig til mennesker, der har lyst til at arbejde med personlig udvikling i et fællesskab, i lyset af den kristne tro, og hvor der er rummelighed og omsorg for den enkelte. Som en del heraf arbejdes der med livshistorie og trosbiografi. Som optakt til adventstiden vil denne uge være et ånde-rum for sjælen med
tid til fordybelse og eftertanke.