Kirkemusik II
For organister, kirke- og korsangere og andre interesserede
Traditionen tro indbyder Løgumkloster Højskole igen i år til kirkemusikkursus, hvor landsbyorganister, kirkesangere og folk med interesse for kirkemusik kan få ny inspiration med hjem. Ligesom kirkemusikken har lange og dybe rødder i traditionen, således har også kirkemusikkurser på Løgumkloster Højskole erfaring og stabilitet i sig. Kurset tilrettelægges i samarbejde med Løgumkloster Kirkemusikskole. Det forløber parallelt med Nye salmer og har aftenprogramfladen tilfælles med dette kursus.
Organister og kirkesangere kan søge deres menighedsråd om tilskud. Ansøgningsskema fås på højskolen.