Åbent sind åbent hjerte
Indføring i kristen spiritualitet og meditation
Dette kursus er inspireret af det nybrud, der foregår i folkekirken lige nu bl.a. med pilgrimsvandringer og retræter. Indgangen til at leve mere enkelt og helt, indebærer en bevidstgørelse i selvindsigt og i Gudserkendelse.
Inspirationskilde er: Munken Thomas Keating.
I fokus vil være følgende temaer:
• Spiritualitet og åndelig årvågenhed
• Undervejs i bønnens land
• Livshistorier og trosbiografi
• At være pilgrim en dag – en pilgrimsvandring
• Transformation – taknemmelighed
Ugen vil rumme en vekselvirkning mellem foredragsrefleksioner, oplæg til drøftelse og samtale, indføring i spiritualitet og meditation i en kristen sammenhæng og tid i stilhed. Kurset henvender sig til mennesker, der har lyst til at arbejde med personlig udvikling i et fællesskab, i lyset af den kristne tro, og hvor der er rummelighed og omsorg for den enkelte.