Begivenhedskalender

Foredragsaften med Brian Patrick McGuire
Onsdag, 22. Marts 2017, 19:30 - 21:30
af Forretningsudvalget
Kontakt Højskolen

McGuireForedragsaften med Brian Partick McGuire

Brian Patrick McGuire er en amerikansk-dansk professor emeritus i historie, forfatter og foredragsholder

Onsdag d. 22. marts holder professor emeritus i historie Brian McGuire foredrag på Løgumkloster Højskole om Den danske reformation i europæisk perspektiv.

500-året for Martin Luthers reformation af den kristne kirke giver anledning til at erindre, at ordet "reformation" har været en del af kirkens identitet siden 1000-tallet. Middelalderkirken oplevede mindst tre reformationer, som foredraget vil beskrive: en klerikal reformation, en pastoral reformation og koncilbevægelsens reformation.

Hvis koncilerne i 1400-tallet havde fået succes med at reformere kirken, så havde Luthers reformation i 1500-tallet været overflødig. Da den lutherske reformation kom til Danmark, bragte den med sig tabet af den første middelalderreformations gevinst: adskillelsen af kirken fra fyrsten for at sikre kirkens selvstændighed.

På trods af Luthers "to regimenter" blev kirken og staten viklet ind i hinanden. 

 

Brian McGuire er født på Hawaii i 1946 og voksede op i Californien. Han er uddannet dr. phil. fra Oxford University 1971. Samme år flyttede han til Danmark med sin danske hustru. Brian McGuire blev adjunkt, senere lektor, på Københavns Universitet og oprettede Center for europæiske middelalderstudier. Fra1996-2012 var han professor i historie på Roskilde Universitetscenter.

Brian McGuire har siden det første arkæologikursus på Løgumkloster Højskole i sommeren 1978 været tilknyttet højskolen som gæstelærer og har i de sidste mange år medvirket som lærer på skolens middelalderkurser.

Han har udgivet en lang række bøger om forskellige aspekter af den europæiske middelalders samfund og religion. 

Sted Ottekanten - Løgumkloster Højskole

Etableringen af Løgumkloster Højskole sker med støtte fraLokale Aktionsgrupper Tønder og Tønder/Haderslev LAGlogo