Elisabeth, LK99

Da jeg drog på højskole tilbage i 1999 var det med en forventning om, at jeg ville bruge et par måneder på at møde en masse dejlige mennesker, blive undervist af inspirerende lærere og nyde foråret i skønne sønderjyske omgivelser – og så derefter gå i gang med mit ”rigtige” voksenliv. Det, jeg i hvert fald ikke havde forestillet mig var, at mit højskoleophold faktisk skulle komme til at betyde en hel del for, hvad jeg kom til at arbejde med i dette ”rigtige” voksenliv. Det var nemlig her, jeg for første gang blev introduceret til navnet ”William Blake” – et navn, som Skrivelærer Skau nævnte fra tid til anden, uden rigtigt at forklare hvem denne ”William Blake” var, eller hvorfor han var så interessant. Det eneste, jeg dengang fik at holde mig til, var et citat: ”Én Lov for Løven & Oksen er Undertrykkelse”. Hvor det stammede fra, eller hvad det helt betød, det forstod jeg ikke – men det vækkede en nysgerrighed i mig, og som jeg begyndte mine studier i teologi, blev dette navn ”William Blake” ved med at ligge i baghovedet. Desværre så jeg aldrig nogen kurser, der handlede om denne ”William Blake”, og jeg faldt aldrig over hans bøger hos boghandleren. Så da den dag kom, hvor jeg skulle til at skrive speciale, gik jeg i tænkeboks og spurgte mig selv: ”Hvad vil jeg allerhelst skrive om i hele verden? Hvad er det, jeg er allermest nysgerrig efter at vide noget om?” Og så poppede svaret op: William Blake – for her var endelig min chance for at finde ud af, hvem han var, hvorfor han var så spændende. Jeg satte mig ned og begyndte at arbejde, og blev hurtigt fanget – og specialet blev skrevet, og afleveret, og blev senere til en bog om Blake, som blev udgivet i 2009. Og idag? Ja, i dag sidder jeg såmænd og er ved at lægge sidste hånd på min Ph.d-afhandling, som jeg skriver ved University of Oxford – om William Blake, selvfølgelig.